Indhold produceret af Kræftens Bekæmpelse

Knæk Cancer besøger Silkeborg

Af Sara Haugesen, Kræftens Bekæmpelse - Foto af Mads Claus Rasmussen

Knæk Cancer på tur kommer til Silkeborg tirsdag den 24. oktober.

Kom ned på Torvet og få en rig mængde af oplevelser, inspiration, råd og vejledning, samt en god portion underholdning og musik. Du kan få et gratis modermærketjek hos en lokal hudlæge og få sundhedsråd og vejledning af Sundhedshuset – Silkeborg kommune, som også er i bussen. Om eftermiddagen kan du møde de lokale helte fra BSV og SIF og vinde en spillertrøje, og du kan møde en lokal kræftforsker, der forsker for Knæk Cancer penge eller deltage i spørgetimen om HPV.

Traditionen tro drager Knæk Cancer på tur rundt i landet og besøger fire byer på fire dage. I år kommer bussen forbi Silkeborg. Fra morgenstunden vil Go’ morgen Danmarks Mikkel Kryger sende live fra Torvet, og hele dagen vil der være aktiviteter, musik og foredrag for både børn og voksne. Lokale madboder og cafe’er vil sørge for, at du kan stille sulten. Fra kl. 17.30 kan du følge Michèle Bellaiche og holdet bag Go’ aften Danmark, der sender live til kl. 19.00 og slutter af med en minikoncert med Isam B. 

Pladsen åbner klokken 11 med stribevis af aktiviteter og indslag

Få tjekket dine modermærker og få en snak med sundhedshuset

Klokken 16-19 kan du benytte dig af en unik mulighed for at få et gratis modermærketjek ved Karsten Fogh, som er speciallæge i hudsygdomme og komme udenom de normalt måneder lange ventelister. 

Inde i Knæk Cancer Bussen tilbyder Sundhedshuset i Silkeborg samtaler med de fremmødte fra 11-16. I løbet af dagen kan du møde de sundhedsprofessionelle, som kan vejlede i kost, motion, alkohol og helbred. Sundhedshusets lymfødem terapeut vil også være tilgængelig til rådgivning. Se programmet for tidsrum til de specifikke sundhedsprofessionelle.

Hør om en tværfaglig indsats i kræftudredningen fra en Knæk Cancer-forsker

Ulrich Fredberg er ledende overlæge på Diagnostisk Center i Silkeborg, der forsker i at finde ud af, hvordan man bedst tager hånd om patienter, der undersøges for kræft, men samtidig har andre sygdomme. 

Ulrichs forskning er støttet af midler fra Knæk Cancer, så kom og hør om hans vigtige og spændende arbejde klokken 13.15 på Torvet.

Silkeborg siger: “Knæk Cancer” og samler de lokale kræfter

Kræftens Bekæmpelses lokalforening i Silkeborg deltager i Knæk Cancer. Så besøg torvet, hvor de er klar til en snak om lokale aktiviteter og muligheder for at blive frivillig i Kræftens bekæmpelse.

Kræftens Bekæmpelses rådgivningstilbud fra Aarhus står klar til en snak og har fokus på, at “Ingen skal stå alene med kræft”.

Også kommunen stiller deres ekspertise til rådighed og har fokus på, at flere borgere skal være sunde og friske. “Kom til Kræfter” er kræftrehabilitering med de klare formål, at den kræftsyge får en bred viden om at leve med, holde sig fysisk aktiv og håndtere sin kræftsygdom. Mød teamet bag kræftrehabiliteringen og hør om mulighederne for dig eller en du holder af.

Det Kreative Værksted #knækcancerblomst

På Torvet kan du besøge ‛Det Kreative Værksted #knækcancerblomst’, hvor børn og kreative sjæle kan lave en egen fortolkning af Knæk Cancer logoblomsten. Silkeborg produktionsskole står parat til at give kyndig inspiration og assistance. Så kom og udfold dine kreative kundskaber og del et billede af din fortolkning på Instagram med #KNÆKCANCERBLOMST, så donerer Boozt.com 20 kr. til Knæk Cancer.

Et lyslevende håb i mørket

Når mørket faldet på, afholder Silkeborg ‛Stafet For Livet’ en ‛Knæk Cancer – Tænd Et Lys’ ceremoni til støtte for dem, der er ramt af kræft og til minde om dem, vi har mistet. 

I løbet af dagen kan du købe lysposer og dekorere dem med tegninger eller personlige hilsener. I teltet kan du møde en håndfuld lokale frivillige fra Stafet For Livet.

I forbindelse med ‛Tænd et Lys’ ceremonien holder musikterapeut Anette Majlund fra Hospice Sydvestjylland, lystalen, Lærke Troelsen synger, og der holdes et minuts stilhed. 

Skriv en lyspose online og få den sat op i Silkeborg

Her kommer Knæk Cancer på tur

Mandag den 23. oktober: Skive (Posthustorvet)

Se program for Skive

Tirsdag den 24. oktober: Silkeborg (Torvet)

Se program for Silkeborg

Onsdag den 25. oktober: Vejle (Byparken)

Se program for Vejle

Torsdag den 26. oktober: Roskilde (Stændertorvet) 

Se program for Roskilde

Støt via SMS

SMS KNÆK til 1422

og støt med 150 kr.

Støt via MobilePay

Send et valgfrit beløb til

1234

og støt Knæk Cancer

Del denne side