Kræftcellers gener viser vej til bedste behandling

Claus Lindbjerg Andersen fik 2 mio.  kr. fra Knæk Cancer indsamlingen 2014.

Af Mette Vinter Weber - Foto: Anita Graversen

Professor Claus Lindbjerg Andersen fik støtte til et nyt forskningsprojekt på afdeling for Molekylær Medicin ved Aarhus Universitetshospital Skejby. I samarbejde med kolleger fra Odense Universitetshospital og Rigshospitalet ville han ændre den måde, som kræftpatienter får tilbudt behandling på.

Claus Lindbjerg Andersen ville udfordre den almindelige procedure, hvor kræftpatienter bliver tilbudt behandling efter fastlagte protokoller, der beskriver, hvilken medicin man giver mod forskellige kræftsygdomme – og i hvilken rækkefølge. Man starter eksempelvis med én type medicin som førstevalg til patienter med tarmkræft. Hvis den stopper med at virke, går man videre til det næste lægemiddel på listen – og så fremdeles.

– Vores vision var – og er – at kunne bruge en analyse af kræftcellernes gener til at udpege den medicin, som virker bedst til den enkelte. Så vi i stedet for at se på kræfttypen, tager udgangspunkt i den genetiske årsag. Det kan betyde, at to patienter, der har den samme slags kræft, skal have forskellige behandlinger. Der kan nemlig være stor forskel på, hvilke genetiske fejl, der er årsag til kræftsygdomme, og dermed er der også forskel på, hvilke typer af medicin, som er mest effektiv. Vi tror på, at det kan være vejen til behandling som er mere effektiv og giver patienterne færre bivirkninger, forklarer Claus Lindbjerg Andersen.

Professor Claus Lindbjerg Andersen har trukket værdifuld viden ud af både blodprøver og væv fra kræftknuder, som kan bruges til at finde den rigtige kræftbehandling.

Ny teknikker – nye muligheder

Da Claus Lindbjerg Andersens projekt startede, havde forskere verden over netop fået de tekniske muligheder til rådighed, som gjorde det muligt at analysere patienternes gener.

Og dermed var vejen åbnet for nye muligheder for kræftpatienterne.

I forsøget, som Claus Lindbjerg Andersen og hans kolleger startede, deltog 34 patienter med tarmkræft, der havde spredt sig til andre steder i kroppen. Forskerne viste dels, at det var praktisk muligt: De kunne rekruttere patienter, indsamle blod- og vævsprøver, beskrive hvordan analyserne skulle foretages og svarene udfærdiges, så lægerne på kræftafdelingerne fandt dem nyttige. Herudover viste Claus Lindbjerg Andersen, at de kunne trække værdifuld viden ud af både blodprøver og væv fra patienternes kræftknuder og vise, hvordan kræftcellernes gener var forskellige fra de normale celler.

Aflurer kræftcellernes genetiske hemmeligheder

Første skridt for forskerne var at analysere prøver af de kræftknuder, som havde spredt sig fra den oprindelige tarmkræft og nu sad i leveren. Ud af de 34 patienter i forsøget, fik de vævsprøver fra de 30, og resultaterne herfra gav forskerne et billede af, hvilke genetiske mutationer – eller forandringer, hver patient havde, og hvor mange.

Det viste sig, at det var virkelig nyttig viden, fortæller Claus Lindbjerg Andersen.

– Hos alle 30 patienter fandt vi genetiske forandringer i kræftcellerne, som der var ved at blive udviklet medicin imod. I praksis var der dog stor forskel på, hvor langt medicinen var: Noget var eksempelvis endnu kun testet i laboratoriet, og andet var i gang med at blive testet på patienter, men i lande fjernt fra Danmark. Men det interessante var, at der faktisk var noget i støbeskeen mod alle de genetiske forandringer, vi fandt, siger Claus Lindbjerg Andersen.

Og ikke nok med at analyserne kunne pege på mulige behandlinger – forskerne fandt også genetiske forandringer, som kunne kobles med resistens og altså kunne forudsige, at der var bestemte behandlinger, som patienterne ikke ville have gavn af.

Fordi forsøget var det første af sin slags, havde patienterne på forhånd fået at vide, at resultaterne desværre ikke kunne få betydning for deres behandling. Dertil var resultaterne stadig for meget på forsøgsbasis. Men på den måde var patienterne med til at lægge grunden til en ny måde at gribe kræftbehandling an på til gavn for fremtidens kræftpatienter.

Professor Claus Lindbjerg Andersen (tv) og overlæge Britt Elmedal Laursen (th), har et mål om, at patienter skal tilbydes behandling baseret på kræftcellernes genetiske profil.

Blodprøve som kontrol

Et andet spørgsmål, som forskerne var interesserede i at finde svar på, var, om man kunne bruge en blodprøve til at overvåge, om effekten af en behandling var ved at aftage, og kræften atter begyndte at vokse.

Derfor brugte forskerne den genetiske profil, som de havde tegnet af kræftcellerne i første del af forsøget. Men ved nemlig, at kræftceller udskiller små stykker af DNA til blodet, og det var disse, som forskerne forsøgte at genfinde i blodprøver.

– Vores analyser af blodprøver viste, at vi kunne genfinde DNA fra kræftcellerne i blodet. Og vi kunne se, at mængden svarede til effekten af behandlingen: Den var lav hos de patienter hvor behandlingen virkede, og steg i takt med at behandlingseffekten aftog, siger Claus Lindbjerg Andersen.

Fra laboratoriet til patienterne

På baggrund af den viden, som Claus Lindbjerg Andersen og hans kolleger var kommet frem til, var tiden kommet til at give stafetten videre til overlæge Britt Elmedal Laursen fra Molekylær Medicinsk Afdeling og overlæge Morten Ladekarl, Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Siden december sidste år har de ledet et forsøg, hvor kræftpatienter får tilbudt analyser med henblik på at foreslå behandling af deres kræftsygdom.

Tilbuddet bliver givet som et forsøg til patienter, hvor der ikke længere er flere standardbehandlingstilbud – både børn og voksne.  

– Vi analyserer vævsprøver fra patienterne, og på den baggrund får vi en liste over de genetiske forandringer, som kræftcellerne har, og som spiller en rolle for hver enkelt patients sygdom, siger Britt Elmedal Laursen.

Herfra går hun og hendes kolleger i gang med et grundigt gennemsyn af, hvilke behandlinger, der kunne være relevante på baggrund af de fundne genetiske forandringer.

– Vi er meget omhyggelige i vores gennemgang og lægger stor vægt på både, hvor stor effekt der er vist af behandlingen, hvor stor erfaring man har med brugen af den, hvilke bivirkninger der er, og hvor solid den viden man har om midlet, er. Hvis patienterne er meget syge, ser vi også på, hvor lang rejsetid det eventuelt vil give dem, hvis de skulle deltage i en forsøgsbehandling, siger Britt Elmedal Laursen.

Det er ikke alle patienter, som der findes egnet medicin eller egnede forsøg til, og det er gjort klart for patienterne på forhånd. Men for nogle finder Britt Elmedal Laursen og hendes kolleger egnede forsøg, eksempelvis på Fase I-enheden på Rigshospitalet, som de har et tæt samarbejde med. Her kan patienter, som ikke har flere behandlingsmuligheder, få tilbudt medicin som endnu er på forsøgsstadiet. Analyserne kan også bruges til bedre diagnose og dermed mere specifik behandling i de tilfælde, hvor man ikke kender den nøjagtige kræfttype. 

– Vi kender ikke effekten af behandling valgt på denne baggrund - det er en del af formålet med forsøget, men det er en effektiv måde at screene patienter og finde netop de patienter, der kan være kandidater til eksperimentel behandling. Og for mange er det en stor glæde blot at vide, at de i hvert fald har undersøgt alle muligheder, siger Britt Elmedal Laursen.

Kan føre til tidligere brug

For både Britt Elmedal Laursen og Claus Lindbjerg Andersen er det en glæde at se resultaterne af forskningen komme patienterne til gode. Og på længere sigt drømmer de begge om, at deres arbejde kan få betydning for kræftpatienter tidligere i forløbet.

– Håbet er, at vi med tiden ved så meget om behandling på baggrund af genetiske profiler, at det kan blive et tilbud til patienter tidligere i deres kræftforløb, og at behandlingen reelt kan forbedre overlevelsen for fremtidens kræftpatienter, slutter Claus Lindbjerg Andersen.

Læs mere om hvad Knæk Cancer pengene går til

Støt via SMS

SMS KNÆK til 1422

og støt med 150 kr.

Støt via MobilePay

Send et valgfrit beløb til

1234

og støt Knæk Cancer

Del denne side