Indhold produceret af Kræftens Bekæmpelse

Fradragsregler for virksomheder

Erhvervspartnerskab, sponsorater og øvrige bidrag fra virksomheder
Når der i forbindelse med et sponsorat indgår et element af reklameydelse, har virksomheden som hovedregel fradrag for beløbet som driftsudgift.

Det er op til virksomheden at bedømme, evt. efter samråd med virksomhedens revisor, om beløbet kan fratrækkes som en driftsomkostning (fx reklameudgift)., jfr.Statsskattelovens § 6.

Forskningsgaver er fuldt fradragsberettigede
Når du støtter Kræftens Bekæmpelse med et bidrag til forskning finansieret af Kræftens Bekæmpelse, har du fuld fradragsret uanset beløbets størrelse. Fradragsretten er ikke begrænset af et minimums- eller maksimumsbeløb., jfr. Ligningslovens §8H

Andre gaver giver fradrag op til 15.600 kr.
Andre gaver end forskningsgaver er fradragsberettiget op til 15.600 kr. for året 2017., jfr. Ligningsloven § 8 A.

Indberetning til SKAT
Vi indberetter indbetalte gavebeløb til SKAT på virksomhedens CVR-nr. Indberetning er en betingelse for fradrag efter ovenstående to regler.

Har du spørgsmål?
Ring til Susanne Gregersen 35 25 72 12 eller send en e-mail til sg@cancer.dk